Mødrehjælpen kommer til Huset for Vækst og Udvikling

Partnerskab der samler alle aktører i Holstebro midtby

Mødrehjælpen kommer til Huset for Vækst og Udvikling

13/09/2022 Uncategorized 0

I uge 37 og 38 besøger Mødrehjælpen Huset for Vækst og Udvikling, Nørregade 13, midt i gågaden i Holstebro. Du kan besøge Mødrehjælpen tirsdag til fredag kl. 10:00 -17:00 og lørdag kl. 10:00-14:00.

Du kan komme ind og høre hvilke aktiviteter Mødrehjælpen kan tilbyde gravide og familier der har det svært. Blandt mange er værd at nævne; endagsudflugter, ”den rullende kagemand” hvor familier kan få hjælp til at afholde fødselsdage og udstyrspas til de børn, som modtager fritidspas i Holstebro Kommune.

I perioden kan du desuden støtte Mødrehjælpen ved at købe nogle af de varer, som Mødrehjælpen normalt sælger i deres butikker. Har du ikke lyst til at støtte med penge har du mulighed for at støtte med din tid i form af at være frivillig.

Mødrehjælpen er en uafhængig socialhumanitær organisation, hvis formål er at rådgive samt støtte gravide og børnefamilier i en svær situation.

Mødrehjælpens midler kommer gennem donationer samt salg fra deres butikker. I butikken sælges der brugt tøj/ udstyr og legetøj til børn fra 0-8 år. Alt er doneret fra lokale familier. Mødrehjælpen sorterer og vasker alt inden det bliver sat til salg. Det tøj der bliver sorterer fra bliver sendt til Kosovo.