De Lokale Kunstnere

Partnerskab der samler alle aktører i Holstebro midtby

De Lokale Kunstnere

05/08/2022 Uncategorized 0

I uge 32 og 33 kommer seks lokale kunstnere og udstiller deres værker i Huset for Vækst og Udvikling, Nørregade 13.

Seks lokale kunstnere er gået sammen om at lave en udstilling, der skal vise deres egen kunst frem og inspirere andre kunstnere. Der vil være malerier i Akvarelmaling, acrylmaling, tegninger samt skulpturer.

En af kunsterne fortæller:

”Når vi åbner os for, hvad livet kommer os i møde med, og følger intuitionen, får vi uventede oplevelser, der åbner og opbløder sindet og hjertet.”

Impressionismen, som havde sin storhedstid i 1870-1890, vil være at finde i mange af kunsternes malerier og skulpturer, da flere af dem forsøger at gengive det indtryk de får af naturens fænomener så virkelighedstro som muligt.

Andre kunstnere forsøger at bringe elementer af surrealismen ind i deres malerier og skulpturer, når de fortolker på naturens fænomener. Derigennem udfordrer kunsterne iagttagerens ide om, hvordan kunst og verdenen bør betragtes.

Kom forbi Huset for Vækst og Udvikling, Nørregade 13 i uge 32 og 33 og få en gratis oplevelse.

Åbningstider

           Mandag – fredag 13-17

           Lørdag              11-15