Arbejdende værksted og seniordans i efterårsferien

Partnerskab der samler alle aktører i Holstebro midtby

Arbejdende værksted og seniordans i efterårsferien

18/10/2021 Uncategorized 0

Levende lokale i Nørregade – Holstebro aktivitetscenter holder åbent værksted og byder op til dans i gågaden.

Tanken bag lokalet på Nørregade 13, der har skiftende beboere, er at skabe liv og aktivitet i bymidten. Bag initiativet til lokalet i Huset for Vækst og Udvikling er organisationerne CityVækst, Holstebro udvikling P/S og Holstebro Handelsstandsforening.

I uge 42 kommer der i den grad liv i gaderne og i lokalet, når Holstebro Aktivitetscenter flytter ind med deres arbejdende værksted, hvor besøgende kan se dem arbejde med strik, skind og pels, samt andre stofvarer. De vil desuden bringe fest i gaden fredag den 22. oktober, hvor de byder op til seniordans i gågaden.